Springfrø

Amphibia → Anura → Ranidae → Rana → Rana dalmatina

Rana sâtaïsa

Springfrøen ( Rana dalmatina ) er en mellemstor padde, kendetegnet ved en slank krop og særligt veludviklede bagben, som giver den en bemærkelsesværdig springevne.

Farven varierer fra beige til rødbrun, ofte med en tydelig mørk stribe, der løber over tindingeregionen og bidrager til artens elegante og diskrete udseende.

Hunnen er en smule større end hannen og kan blive op til 8 cm lang, mens hannerne typisk måler mellem 5 og 6 cm.

I yngletiden udvikler hannerne mørke parringsknuder på tommelfingrene og kraftigere forlemmer samt en ret diskret indre stemmesæk.

Når haletudserne klækkes, måler de 6–7 mm og kendes på deres mørkebrune farve og fine gyldne pletter.

Springfrøens udbredelse i det vestlige Ligurien er fragmenteret og koncentreret hovedsageligt mellem 200 og 1.000 meters højde, langs kølige, fugtige dale med blandet skov og permanente vandløb.

Arten var tidligere mere udbredt, men findes nu ofte i isolerede bestande i de mindre urbaniserede dele af Savona-området og omegn.

Arten foretrækker fugtige og kølige omgivelser med løvskov, græsklædte lysninger i skovbrynet, midlertidige vådområder og langsomt strømmende vandløb omgivet af sumpvegetation.

Til ynglen vælger springfrøen pytter og små damme, hvor undervandsvegetation giver tilstrækkelig beskyttelse og støtte til ægklumperne.

Springfrøen er primært aktiv i skumringen og om natten, men kan i yngletiden også ses om dagen.

Dens dvale varer normalt fra november til februar, men længden afhænger af højden over havet og de lokale klimaforhold.

Ynglesæsonen starter tidligt, allerede sidst i februar i de mildeste egne af det vestlige Ligurien: hunnen lægger 600 til 1.400 æg i karakteristiske kugleformede klumper, der hæftes til undervandsplanter, mens haletudserne gennemgår forvandling på cirka tre måneder.

Voksne springfrøer lever hovedsageligt af landlevende insekter, edderkopper, regnorme og små bløddyr, hvilket bidrager til reguleringen af invertebratbestande i skovøkosystemet.

Haletudserne lever derimod af alger, plantedele og små akvatiske hvirvelløse dyr og spiller en vigtig rolle i næringsstofkredsløbet i ferskvandsmiljøer.

De største trusler mod springfrøen i provinsen Savona og det vestlige Ligurien er fragmentering og tab af skovhabitater, ødelæggelse af ynglevådområder og ændringer af vandløb.

Udvidelse af landbrug, brug af pesticider, udsætning af rovfisk i yngleområder, svampesygdomme som chytridiomykose og skovbrande udgør yderligere trusler mod arten.

I det vestlige Ligurien overvåges arten målrettet for at vurdere bestandens status og effekten af beskyttelsesforanstaltninger, hvilket understreger dens betydning for den lokale biodiversitet.

Springfrøen er kendt for at være blandt de første padder, der begynder at yngle, så snart vinteren er ovre; dens æg, som ligger i karakteristiske kugleformede klumper nær vandoverfladen, er et sikkert tegn på artens tilstedeværelse.

Den udviser stor troskab over for udvalgte ynglesteder og er en fremragende økologisk indikator for kvaliteten af skovmiljøer.

Springfrøen er berømt for sin springevne, som kan overstige 2 meter, hvilket har givet arten dens danske navn.